Jeg prøver at beherske mig i, ikke at sove for længe.. Men alligevel vågnede jeg op til mørke skyer, kulde og et ur der viste halv fire. Jeg sover dagen ud, men ingen bemærker det. Min far og mor er nemlig begge på arbejde. Som en ninja tripper jeg ned i køkkenet, tømmer en flaske juice og ser Ramasjang på fuld drøn. Mit hovede dunker, jeg tror skam ikke det kan lide tanken om, at det snart er sengetid igen.
Er det egentlig rigtigt at man vokser meget af borkolli? Jeg har nemlig op til flere gange prøvet at måle min højde, i håbet om, at jeg vokser.. Bare lidt mere.. Mine fede pølsefingre glider hen over tastaturet, det er nu allerede mørkt, har stadig ikke ryddet op på mit værelse, og får gæster om lidt. Feeeedt
Ingen kommentarer:
Send en kommentar